Oldefar og oldemor på min morfars side - Lars Rasmussen og familie
Lars Rasmussen

Min oldefar Lars Rasmussen, søn af Rasmus Rasmussen og Birthe Cathrine Larsdatter( mine tipoldeforældre) Lars blev blev født 21.November 1859 i Sct. Jørgensgaard, Svendborg og hjemmedøbt i Sørup sogn siden hen dåbspubl. den 9.April 1860 i Sct. Jørgensgaard Kirke, Sørup sogn, Svendborg. På dette tidspunkt bor familien i et huus, 21, i Sørup sogn, Svendborg. Lars bliver konfirmeret den 12.April 1874 i Vor Frue kirke, Svendborg og nu er familien flyttet til Ovengade, Svendborg.
I 1880 er Lars blevet mursvend og bor i Ovengade 390, forhuset st. Svendborg hjemme hos forældrene. Lars møder Caroline Marie Lauritsen og de bliver gift den 11.Januar 1884 i Ærøskøbing kirke, Ærø.
 

Caroline Marie Lauritsen

Min oldemor Caroline Marie Lauritsen, datter af Laurits Christensen Lauritsen og Anna Cathrine Hansen(mine tipoldeforældre), er født den 14.Maj 1862 i Ærøskøbing og døbt den 20.Juli 1862 i Ærøskøbing kirke. Hun bliver konfirmeret den 5.Marts 1876 også i Ærøskøbing kirke. Hun bliver i 1880 ansat som tjenestepige hos Skipper Niels Hansen Brandt og familien, som bor Nørregade gadeno 194, matr.147, Ærøskøbing.
Caroline Marie og Lars bliver gift den 11.januar 1884 i Ærøskøbing kirke, og derefter får de 7 børn.

Bertha Catrine Rasmussen

Det første barn Bertha Catrine Rasmussen bliver den født 7.April 1884 i Ærøskøbing og døbt den 2.Juni 1884 i Ærøskøbing kirke. Hun bor i 1890 i 2F2, forhus, Vestergade, Matr.239, Ærøskøbing, og den 6.Marts 1898 bliver hun konfirmeret i Ærøskøbing kirke.

I 1904 - 05 møder hun Mauritz Anton Andersson, som er søn af Mårten Andreasson og Anna Magdalena Petersdatter, Mauritz er født 3.Oktober 1876 i Ystad, Malmø Len, Sverige, han kommer til Danmark i 1895, som hovmester. 

De bliver gift den 7.Marts 1905 i Ærøskøbing kirke, og i 1906 bor de forhus st. Smedegade 275, Ærøskøbing. På dette tidspunkt er Mauritz stewart og sømand om bord på et skib i  Brasilien. De får siden hen 5 børn:

Det første barn de får er Anna Katrine Andersson født 7.Marts 1907 i Smedegade, Ærøskøbing og døbt 5.Maj 1907 i Ærøskøbing kirke. Hun bliver gift med Karl Heinrich Menzel fra Østtyskland  den 21.April 1930 i Ærøskøbing kirke, og de får siden hen 3 børn:
Gurli Menzel født 27. Maj 1930
en søn 
Jørgen Menzel
Sidenhen bosætter familien sig i Østtyskland.

Nu er familien Andersson flyttet til Søndergade 297, Ærøskøbing.

Herefter fik de tvillinger: Anton Hansen Andersson født den 24.November 1910 og døbt den 8.Januar 1911, Anton bliver konfirmeret den 7.Marts 1925 i Ærøskøbing kirke. Han forbliver ugift, og Anton dør den 28.August 1988 i Ærøskøbing.

Og Martin Alexander Andersson også født den 24.November 1910 og døbt den 8.Januar 1911. Ligeså er Martin konfirmeret den 1.Marts 1925.
Martin bliver gift med Eddy Albertsen, som er datter af Albert Andersen Albertsen og Anne Marie Steffensen, Eddy er født den 26.Oktober 1916 i Kragnæs - Martin og Eddy biver gift den 22. April 1944.
De får 3 børn:
Ib Andersson
Inger - Lise Andersson - senere gift og 2 børn
Joan Merete Andersson

Det fjerde barn Laurits Kristensen Andersson er født den 7.Marts 1913 i Ærøskøbing og døbt den 4.Maj 1913 i Ærøskøbing kirke, han bliver konfirmeret i 1927 i Ærøskøbing kirke. Han bliver gift med Agnete Marie Madsen, som er datter af Laurits Marius Madsen og Johanne Cecilie Rasmussen, Agnete er født den 21.December 1912 i Odense. De får 2 børn:
Flemming Andersson født 1. December 1941
Ingelise Andersson født 22. August 1946

Sidste og femte barn er Carlo Marinus Andersson født den 26.September 1915 i Søndergade, Ærøskøbing og døbt den 7.November 1915 i Ærøskøbing kirke. Han bliver gift med Ella Marie Eriksen, som er datter af Johannes Eriksen og Marie Jørgensen , Ella er født den 17.Juni 1920 i Verninge, Odense amt, og de får en dreng:
Bertil Johannes Andersson født 3.December 1953 - senere gift og 1 barn


Hele familien flytter i 1916 til Søndergade 300, Ærøskøbing, hvor de bliver boende . Mauritz Anton dør den 16.Juni 1935 i Ærøskøbing, og Bertha Catrine ved jeg kun at hun dør før 1983. 

 

Rasmus Rasmussen

Det andet barn  ( min morfar ) Rasmus Rasmussen blev født den 18.Maj 1886 og døbt den 18.Juli 1886 i Ærøskøbing kirke.
Han bliver konfirmeret den 4.Marts 1900 i Ærøskøbing kirke.

Rasmus bliver gift med Ingeborg Karoline Albertsen (min mormor), det bliver de den 2.Februar 1913.

Der er selvstændige historier om både Rasmus Rasmussen og Ingeborg Karoline Albertsen og deres ni børn fra Ommel. 

Laurits Christensen Rasmussen

Tredie barn er sønnen Laurits Christensen Rasmussen, han blev født den 22.September 1887 i Ærøskøbing og døbt den 18.December 1887 i Ærøskøbing kirke.

Han bliver desværre ikke så gammel, idet han dør den 10.Februar 1895 på Ærøskøbing sygehus og bliver begravet den 16.Februar 1895 på Ærøskøbing kirkegård.

Anne Cathrine Rasmussen

Nu er familien Oldefar Lars og oldemor Caroline og børnene Bertha, Rasmus og Laurits flyttet til forhus 2F2, Vestergade 239, Ærøskøbing, her ernærer faderen Lars familien som murer og skorstensfejer.

Endnu et barn bliver født: Anne Cathrine Rasmussen som blev født den 31.Maj 1890 i Ærøskøbing  og døbt den 27.Juli 1890 i Ærøskøbing kirke, hun bliver konfirmeret den 2.Oktober 1904 i Ærøskøbing kirke.

Anne bliver gift med Søren Christian Andersen, som er søn af Jørgen Lauritsen Andersen og Karen Kirstine Christensen, Søren er er født den 3.December 1886 i Vindeballe, Tranderup sogn, Ærø og døbt den 23.Januar 1887 i Tranderup kirke. 

Anne Cathrine og Søren bliver gift den 26.April 1912 i Ærøskøbing kirke, og de får 2 børn:
De får datteren Kirstine Marie Andersen den 2.September 1912 født i Smedegade, Ærøskøbing og døbt den 6.Oktober 1912 i Ærøskøbing kirke. Hun bliver gift med Frantz Marius (Jahn) Svinding, som er søn af Christian Svinding og Marie Cathrine Cecilie Jahn, Kirstine og Frantz bliver gift  den 2.December 1939, og de får 3 børn:
Christian Andersen Svinding født 5. Oktober 1940 - senere gift
AnneMarie Svinding født 7. April 1944
Peter Andersen (Jahn) Svinding født 18. februar 1946

Andet barn er også en pige nemlig Ane Marie Dorthea Andersen født den 26.Januar 1916 i Gyden, Ærøskøbing og døbt den 27.februar 1916 i Ærøskøbing kirke. Hun bliver gift med Elias (Elis) Johannes Jacobsen Lindahl, som er søn af Carl Vilhelm Lindahl og Clara Vilhelmine Theodora Jakobsen, Ane Marie og Elias bliver gift den  den 16.April 1938 i Ærøskøbing kirke, og de får 4 børn: 
Per Elis Lindahl - senere gift og børn
Lizzi Lindahl født 20. Januar 1940 - senere gift og børn
en datter 
Ninna Lindahl

Søren Christian Andersen dør den 30.August 1940 ombord på færgen S/S Rise, færgen sank pga krigen, og Sørens navn står på mindestenen ved Frøbjerg Bavnehøj, Fyn,og Anne Cathrine dør i starten af 1950.......

Laura Caroline Marie Rasmussen

Her i 1892 flytter familien Rasmussen til Vestergade N:01, Ærøskøbing, det er Lars, Caroline og børnene Bertha, Rasmus, Laurits og Anne Cathrine. 

Det femte barn er Laura Caroline Marie Rasmussen født den 12.August 1892 i Ærøskøbing og døbt den 2.Oktober 1892 i Ærøskøbing kirke. Hun bliver konfirmeret den 30.September 1906 i Ærøskøbing kirke. Laura møder Kuschutski som er født????? og de bliver gift ?????? - og de skulle efter sigende få en søn.

De flytter til Østtyskland, hvor de får hjælp fra familien, der sender en del fornødenhedder til dem. Det har jo nok været hårdt at bo i Østtyskland.
Laura er død inden 1983. Mere ved jeg desværre ikke om hende og hendes familie. 

Karen Laurine Kristine Rasmussen

Nu i 1894 er  familien Rasmussen flyttet til Pilebækken N 32, Ærøskøbing, Det er Lars og Caroline og børnene:Bertha, Rasmus, Laurits, Anne Cathrine og Laura, her ernærer Lars familien som murer.

Sjette barn blev en pige: Karen Laurine Kristine Rasmussen født den 25.December 1894 i Ærøskøbing og døbt den 31.Marts 1895 i Ærøskøbing kirke. Hun bliver konfirmeret den 7.Marts 1909 i Ærøskøbing kirke.

Karen flytter til København, hvor hun hjælper til hos en familie på Øster Søgade, København - og i 1976 flytter hun til Carl Nielsens Alle 1, 1.th., København, og i 1980 flytter hun til De Gamles Hjem , Nørre Alle 1, København, hvor hun bliver boende til sin død.

Karen dør den 21.December 1983, hun forbliver ugift. 

Camilla Vilhelmine MAthilde Rasmussen

Det syvende og sidste barn mine oldeforældre fik er: Camilla Vilhelmine Mathilde Rasmussen som er født den 22.Oktober 1898 i Ærøskøbing og døbt den 15.Januar 1899 i Ærøskøbing kirke.Hun bliver konfirmeret den 6.Oktober 1912 i Ærøskøbing kirke.

Camilla møder Frits Møller Sørensen, der er født den 9.September 1893, Impgaard, Thorning sogn, Viborg, som søn af Peder Hansen Sørensen og Karen Andersen. Camilla og Frits bliver gift den 10. August 1918 i Ærøskøbing kirke.

Camilla og Frits får siden hen 3 børn:
Egon Møller Sørensen født 6. Oktober 1918
og 2 sønner mere, som er født ?????.

Camilla ved jeg bor på Knudsgade, Silkeborg i 1985, men ellers ved jeg ikke
hvornår de dør, men det kan jo være jeg finder det senere hen.

Slutningen

Oldefar Lars og oldemor Caroline bliver sammen til ca.1900, hvorefter de bliver skilt. Lars kunne jo ikke rigtig lade flasken stå, så det kan jo være, det var småt med pengene til at forsørge familien med. 

Lars bliver boende på Pilebækken, Ærøskøbing og ernærer sig som murer, her bor han til 1906, hvor han flytter til forhus, Smedegade matr.254, Ærøskøbing - det var Ærøskøbings fattiggaard. Her i 1925 står Lars som fattiglem. Lars får aldersrente, og han dør den 21.April 1936 meget ensom, og han bliver begravet den 25.April 1936 Ærøskøbing kirkegård. 

Caroline står jo alene og forsørger sine børn, hun flytter til Vestergade 15, Ærøskøbing og ernærer sig som vaskekone. Det er jo sikkert et hårdt liv med børnene på 2-6-8-10-14-16 år gammel. Det er i 1901.
Siden hen i 1906 bor Caroline og de 4 børn på Vestergade 239, Ærøskøbing, der er de to store Bertha og Rasmus flyttet hjemmefra.
I 1916 har Caroline købt Gyden matr.228-229, hvor hun selv bor på 1.sal i forhuset med de sidste hjemmeboende børn.Her ernærer hun sig med rengøring og vaskeri.
Caroline bliver boende her til sin død den 7.April 1939, og hun bliver begravet den 11.April 1839 på Ærøskøbing kirkegård.
Så det må jo siges hun klarede sig godt, trods hun havde et hårdt liv. 
Jeg er jo så heldig at have kontakt med nogle af efterkommerne her også,så jeg ved af efterlevende i dag, er der også både børnebørn, oldebørn, tipoldebørn.

Trine Møller Sørensen 18.05.2019 20:26

Hold da op, hvor er det spændende læsning.
Jeg er yngste datter ( ud af 3 piger) af Kaj Sørensen, som er Camilla og Fritz yngste søn. Min Far blev født i 1930.

| Svar

Nyeste kommentarer

28.01 | 13:52

det er rart at høre fra nogen der kendte mi farbror Boris, han var en hyggelig og rar mand, han døde jo tidligt i 1991.

28.01 | 07:31

Kære Ayoe, jeg kendte din farbror Boris rigtigt godt, som god chef og kollega, fra ca. 1981 og ca. 10 år frem til efterår 1991, hvor han tog videre herfra.

18.05 | 20:26

Hold da op, hvor er det spændende læsning.
Jeg er yngste datter ( ud af 3 piger) af Kaj Sørensen, som er Camilla og Fritz yngste søn. Min Far blev født i 1930.

26.02 | 20:19

Denne hjemmeside er meget nyttig

---------------------------------
http://www.kviklantop.com/